Hjemmelavet pizza & Tinder

Vi lavede pizza her til aften, det var så hyggeligt, jeg havde købt noget færdigt dej, og lavet 6 små pizzaer, og så lavet en masse fyld i små skåle, og så hjalp Jazz og Gin ellers til med selv at vælge hvad de ville have på. Jazz ville have det hele, og Gin ville ikke have noget.
Jeg tror jeg har lidt mere styr på hvad de kan lide, end de selv har, for nogen ting fjernede og tilføjede jeg lige når de kiggede væk.

Det var et hit, og selv Gin spiste massere, og så var der endda rester jeg kan nyde nu, med et godt glas vin her i min vindueskarm. Det er mit yndlings sted i lejligheden, jeg kan sidde her og kigge ud på gaden, høre en svag snorken, smasken og børn der vender sig, i rummet lige bag mig, mens jeg bare nyder at sidde de og kigge, med et godt glas vin (yellow tale eller kænguru vinen som den populært bliver kaldt).

Jeg sidder og skriver med en fyr på tinder, han er så sød og sjov, nøøøj han er sjov! Men jeg tror ikke han bliver til noget seriøst, jeg synes det er mega hyggeligt at skrive med ham, men jeg tror egentligt bare ikke at jeg er klar til noget. Det ene øjeblik vil jeg sindsygt gerne have en at dele det hele med, men jeg har jo Kaspar, og mor og far, og farmor, og Lulu og Anni, og ikke mindst tvillingerne. Det kunne bare være rart, at der altid var en voksen når jeg skulle sove, at der var en at ligge og smile til når tvillingerne lå i smørhullet og boblede, en at kysse lidt på og en at brokke sig til. Men en ting er hvad der er rart, noget andet er at være klar. Jeg tror bare ikke jeg er klar til at lukke nogen ind i mit liv, som kommer SÅ tæt på. For kommer man tæt på mig, kommer man tæt på Jazz og Gin, og det tror jeg kræver sin mand.

Hvor om alting er, så er han sjov, og får mig til at smile, så det vil jeg fortsætte med, lidt endnu – og så gå i seng, ind til mine guldklumper, mit livs lys.

For altid – Tvillingernes mor.