Næsten perfekt fredag

Klokken er kvart i ni, og jeg har været oppe i 4 timer – Jazz kunne ikke sove. Han er en meget følsom dreng, og havde haft en ond drøm. Han prøvede ihærdigt at sove, efter han var kommet ind under mors dyne, men kunne ikke, han lå bare og smaskede og kiggede på mig, med sine store brune øjne. Så stod vi op, tog dynen med ind i sofaen, så tegnefilm og drak varm kakao. Han var meget træt og endte med at falde i søvn, så jeg fik skrevet lidt opgave – med én hånd, for den anden lå hans hånd på.

Jeg elsker den tid på dagen, lige før alle andre vågner, og der er stille på en helt særlig måde. og jeg kan sidde og kigge på mine guldklumper – Jazz er altid så yndefuld når han sover, ligner en lille engel. Gin, hun ligner, ja jeg ved ikke hvad hun ligner, hun savler, snorker, ligger i stillinger som ikke burde være muligt, og hendes hår står ud til alle sider, og kors hvor jeg elsker hende!

Nu er de begge afleveret i børnehaven, de går ikke på samme stue, men ender alligevel altid med at finde dem samme sted, når jeg henter. Deres far Kaspar henter dem i dag, så henter jeg dem først hjem på tirsdag, suk hvor synes jeg der er længe til. Vi har ikke nogen faste dage han har dem, det er oftes noget vi finder ud af hen af vejen, nogen gange er det en enkelt dag, andre gange er det en uge. Jeg kan godt li’ vi gør det på den måde. Måske kommer der mere stabilitet i det en dag, men lige nu er det ikke noget hverken vi eller børnene har brug for.

I aften skal jeg drikke et glas vin, spise take away, og se x-factor – alene! og kors hvor jeg glæder mig!

#Tvillingernesmor