Hvem er jeg? #Hvorskullejegvidedetfra

Hvem er jeg? #Hvorskullejegvidedetfra

1338679194719_7110440

Hej verden!

Jeg opretter nu min første blog, ikke fordi jeg tror jeg har meget at byde på, jeg tror ikke at hele danmark nu vil begynde at læse mine ord – men jeg tror jeg har brug for det, jeg har brug for at være ærlig.

Jeg hedder Laurine, jeg er 24 år og alene mor til to. Jeg elsker mine børn – de er SÅ sjove, og søde og fantastiske. De er 4 år. Ja jeg fik tvillinger som 20 årig, med en mand jeg egentligt ikke brød mig om. Jeg troede jeg var forelsket i ham, men i virkeligheden var han bare spændene – og da jeg opdagede jeg var gravid, var det for sent at få en abort, ikke at jeg ville havde valgt det alligevel, for fra det sekund jeg så de to små streger på min tis-pind, så elskede jeg dem. Jeg blev mor lige der. Det faldt mig helt naturligt, at fortælle mine forældre at jeg var gravid, og de støttede mig fra første øjeblik. At der så var to, var noget af en mundfuld, jeg panikkede fuldstændigt – men mere om det en anden dag.

Jeg bor i københavn, med Gin og Jazz, ja det hedder de altså. Jeg var høj på lykke og meget ung, da jeg valgte det – men i dag kan det ikke være anderledes. De er sgu Gin og Jazz. Gin går til ballet og Jazz går til fodbold, de er dygtige begge to – så dygtig som man nu kan være som 4 årige.
Deres far, har jeg lært at elske, men han er faneme en røv, uden lige. Han hedder Kaspar, og er 26, han er ualmindelig lækker, og er glad for Jazz ligner ham, min lille chamør. Gin er også smuk, hun har mine krøller og sin fars kæmpe brune øjne. De børn har vi været noget så heldige med.

Jeg er begyndt at læse på uni, det gjorde jeg i sommer, og økonomien kan godt mærke jeg kun er på SU, og jeg har derfor en nyfunden kærlighed for at klunse møbler, shoppe lækkert tøj i genbrugsen og loppemarkeder er bare det fedeste!

Bortset fra jeg er fuldtids mor (også når de er ved deres far – for man kan ikke lade være) så er jeg en helt almindelig ung pige, som går i byen med mine veninder en sjældengang i mellem, bruger hash-tags, som var det en del af ordbogen, matcher med søde fyre på tinder, drikker instant kaffe i min dymoede kaffe-kop-to-go.

Men aller vigtigst af alting er jeg
#Tvilingernes mor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hvem er jeg? #Hvorskullejegvidedetfra